Selve ordningen
Mentorordningen i Dansk markedsføring er målrettede nyuddannede i branchen. Vi ønsker at matche unge salgs-, marketing og kommunikationsprofiler med erfarne erhvervsfolk.
Derfor søger vi branchens skarpeste profiler, som mentorer. Profiler, som har lyst, viden og spændende erfaring fra egen karriere og som vil dele dette med nye og unge kolleger.
Målet med ordningen er, at give personer i starten af deres karriere en solid og god start, og bygge en stærkere relation mellem unge nye talenter og erhvervslivet.
Et mentorforløb bygger på “mesterlære-traditionen”, hvor et gensidigt inspirerende samarbejde mellem mentor og mentee kan styrke mentees menneskelige kompetencer som ledelse, samarbejde, kommunikation og generel forståelse for arbejdslivets usynlige regler.
Omvendt giver samarbejdet mentoren mulighed for at få indblik i mentees syn på verden og arbejdssituation, samt blive skarpere på egen ledelsesrolle. Målsætningen er, at begge parter er beriget med ny viden og indsigt, når forløbet er afsluttet.
Varighed
Mentorforløbet varer ca. 4 måneder og i denne periode skal du:
- Afholde minimum 3 møder af 1-1½ times varighed
- Udfylde skriftlig evaluering på baggrund af forløbet